søndag den 26. august 2012

Tre uger med flynderjagt!

Så er der gået tre uger som guide for Norwayguidefishing ved Havøysund i Nordnorge. Endnu et fiskeeventyr er overstået for mit vedkommende. Der har været rigtig mange fine fiskedage og rigtig mange fine fisk, både til mig selv og gæsterne. Så der har været fuld tilfredshed over hele linjen. Jeg fik ny PR med en flynder på 150 cm. Den blev målt i vandet, men som jeg baksede med kameraet vågnede dyret op, og folkene ombord havde simpelthen ikke den fornødne erfaring til at fisken blev ved bådsiden. Det var således en meget optimal C&R for fisken, men det betyder jo, at jeg desværre ikke kan fremvise nogle fotografier af en ellers flot fangst....Men jeg ved jo, at alle I derude har en god fiskefantasi, så den må I tage i brug :-)
Jeg vil sige tusind tak til alle gæsterne, der har besøgt Havøysund de sidste par uger. Det har været hårdt, men hyggeligt og virkelig sjovt at være på jagt efter storfisk i Nordnorge sammen med jer. Til alle jer, der stadigvæk har denne oplevelse forundt.: Det er bare om at pakke grejet og tage afsted til næste år. Hvis du har flynder i blodet og på hjernen, er det altså en optimal oplevelse, hvor drømmen rigtig kan leves ud i de rå, men ubeskriveligt smukke omgivelser. Jeg anbefaler jer selvfølgelig at rejse med Norwayguidefishing, der kan tilbyde fin indlogering, både i topklasse og danske guider, der ved hvad de snakker om :-) Skulle denne lille salgstale have vakt interessen, kan I følge linket til hørje og selv kigge nærmere på Norwaysguidefishings hjemmeside. Der kan I også følge med i bloggen, der stort set opdateres hver dag i sæsonen, og rapporterer om fangsterne deroppe fra. Jeg vil også gerne være behjælpelig og svare på spørgsmål, hvis I skulle have nogle. Bare skriv til mig gennem bloggen her.
Herunder er lidt billeder fra de sidste ugers flynderfiskeri.




//Allan


Ingen kommentarer:

Send en kommentar