søndag den 18. marts 2012

15,5 kg ved 40-meteren

Så skete det endelig!...Jeg kom på vandet igen. Jeg har da været lidt afsted i ny og næ, men de ture har virkelig ikke været noget at skrive hjem om. I dag tog jeg revanche sammen med Søren (Snehvide), og det var rart at komme ud af hullerne. Den lille sejltur fra Møn ud til 40-meteren på en meget tidlig morgen, viste sig at være et godt træk, for en lille time efter vi havde sat grejet, huggede nemlig denne fisk højt i overfladen på en apex med 30 gr. bly. En længere og lidt sej kamp gik igang, men i båden kom den da, fed og blank. Med sine kun 114 cm vejde laksen 15,5, så er det vist i orden at kalde den en tyksak! Dagen bød ellers ikke på de store oplevelser efter denne kamp. En lille havørred fik vi op. Dagen i dag vil helt sikkert blive husket for ovenstående fisk, men også som den dag, hvor vi har mistet flest fisk. Vi præsterede fx at miste alle tre fisk i et trippel-hug...Hvordan fanden kan det næsten lade sig gøre? Hmmm, det skal man nu ikke stirre sig blind på, for den store kleppert var ganske vidst hele turen værd, så mange tak til Søren for en god dag på vandet.

3 kommentarer: