søndag den 21. oktober 2012

Laks på 40-meteren

kim 6.1kg

Søren 11kg.


Hej igen! Jeg beklager, at jeg ikke har været så aktiv på bloggen på det seneste, på trods af, at det rent faktisk er blevet til op til flere fisketure, både på kysten, en tur på Køge Bugt og senest gik turen til Møn/Rügen. Der har heller ikke været så meget at reklamere med fra de første ture. Der har været nogle enkelte ørreder, som har ligget lige omkring målet, men nok om det.
I går gik turen til Møn, vejret vart fantastisk og forholdene optimale. Laksen havde også fundet vej til Møn-vandet her sidst i oktober, og det udnyttede vi. Det er første gang, jeg har haft held med laksen på 40-meteren på denne tid af året. Haps! Laks kom der i båden. En fin laks på 6,1 kg gik til faderen min. Fedt! Desværre missede vi to andre tilbud, der ellers kunne have været interessante at se nærmere på, men sådan er spillet jo. Vi kæmpede en del med ålgræsset og hornfiskene (det skidt), som for filan da snart må forsvinde et andet sted hen. Fiskeriet foregik forholdsvist dybt. Kontakterne fandt sted mellem 80 og 50 fod.
Vil lige nævne, at Søren Vejsager fra Snehvide tog en meget fin fisk på 11 kg, virkelig flot!
// Allan

Ingen kommentarer:

Send en kommentar