torsdag den 5. august 2010

Lækre flynderjigs

Er i Havøysund og guide for Norway Guide Fishing
de næste to uger. Mine kunder denne uge er fra
tyskland og er alle erfarne havfiskere. De har tonsvis
af lækkert grej med og bl.a. en hel kasse med jigs
fra Royber. Det er tysk producerede jigs som bl.a.
Wildwater drengene bruger meget på Røst og Værøy.
De har en vildt fed gang i vandet selv ved meget lav
hastighed! De største er på 550g og 40cm. Det er
vist det man kalder en seriøst stor agn...
Fik lov at låne en XL model på 32cm og den fik ikke
lov at svømme længe før en flynder på knapt 10kg
knaldede på. På billedet ligger den ved siden af den
normale favorit, Cutbait Herring i 26cm. Cutbaiten
ser helt lille ud i sammeligning :)

Det fedeste ved denne producent er dog at mine
kunder fortælelr at man kan
få lavet præcis den farve man vil have! De støber
simpelthan kroppe "on demand". Lav en tegning el.
tak et billede af en anden agn med fede farver og send
til dem på mail, så laver de den specielt til dig - uden
merpris vel at mærke, og uden at man behøver at købe
mere end én! Hvis det er sandt er der ret unikt!
Herunder er et link til deres hjemmeside. Den er på tysk
men de svarer også på engelske mails.

http://www.koederbau.de/shop/royberjigs/index.php

P.S. Se også NGF bloggen på:
www.norwayguidefishing.blogspot.com

/Mads

1 kommentar:

  1. Gi den gas der oppe vi følger med :o)
    J.S - BlueMagic

    SvarSlet